Viktoriasøen
Victoriasøen, (efter dronning Victoria; navngivet af John Speke, der som den første europæer nåede søen i 1858), Lake Victoria, sø i Østafrika mellem den vestlige og den østlige brudzone i Rift Valley; 69.484 km2, Afrikas største og verdens næststørste ferskvandssø (efter Lake Superior). Søen ligger 1134 m.o.h. og er 82 m dyb. Søen deles mellem Uganda, Tanzania og Kenya. Ligesom de andre Rift Valley søer (Tankanyika og Malawi), er Viktoriasøen populær blandt akvarister for dets brede vifte af smukke fiskearter. Søerne og floderne i Rift Valley indeholder omkring 2000 arter af cichlidefisk, der har udviklet sig fra nogle få forfædre – og nogle af dem i løbet af et øjeblik målt i geologisk tid. Den største af disse søer, Viktoriasøen, var for eksempel helt tør for kun 15.000 år siden.
Viktoriasøen's 200 forskellige cichlide arter har alle udviklet sig siden da fra en håndfuld arter af usikker herkomst. Cichlider arterne har tilpasset sig fødemulighederne på forskellige levesteder såsom stenet eller sandet søbund. Nogle arter spiser alger og har tætsiddende tænder, der egner sig til at skrabe og flå i plantemateriale, mens andre lever af snegle og har kraftige, stærke kæber, der er i stand til at knuse sneglehusene.
Viktoriasøen's 200 forskellige cichlide arter har alle udviklet sig siden da fra en håndfuld arter af usikker herkomst. Cichlider arterne har tilpasset sig fødemulighederne på forskellige levesteder såsom stenet eller sandet søbund. Nogle arter spiser alger og har tætsiddende tænder, der egner sig til at skrabe og flå i plantemateriale, mens andre lever af snegle og har kraftige, stærke kæber, der er i stand til at knuse sneglehusene.
Nilaborren og fiskeri
I 1954 blev en ny fiskeart, Nilaborren (Lates niloticus), importeret og sat ud i Viktoriasøen i et forsøg på at øge fiskeriudbyttet. Eksperimentet var en økonomisk succes. Nilaborren formerede sig hurtigt, var nem at fiske og dens hvide fileter eksporteres i dag over hele verden. Ifølge Lake Victoria Fisheries Organisation (LVFO), er det årlige udbytte fra søen cirka 800.000-1.000.000 tons fisk til en værdi af 350-400 millioner US Dollars, og samlet set har udbyttet fra fiskeriet været stigende i årenes løb. Men økologisk har fisken vist sig at være en katastrofe. Nilaborren har medført en voldsom forandring i søens økosystem, og den har udryddet mange af de oprindelige fiskearter i søen.
Nilaborren kaldes også nogen gange for Victoria bars eller Victoria fish og er blevet en meget populær spisefisk. Nilaborren er, som navnet antyder, i familie med aborre. Til samme familie hører også sandarten, som Nilaborren ligner en hel del. I naturlig forekomst er Nilaborren udbredt i det nordlige Afrika i forbindelse med Nilen. I oldtiden spiste beboerne i Nekhen bl.a. Nilaborren, som kunne blive mindst 1,5 m. lang, i modsætning til dem man fanger i Nilen i dag, der kun er 50-60 cm lange. Nilaborren levede i oldtiden kun i Nilen.
I Viktoriasøen har Nilaborren ingen naturlige fjender, og fisken, som er en meget glubsk rovfisk, har hurtigt fået udryddet størstedelen af de mange mindre fisk, der levede i Viktoriasøen. Nilaborrebestanden i Viktoriasøen udkonkurrerede derfor de andre fisk i Viktoriasøen og er i dag den dominerende art i søen. Nilaborren er nemlig ikke en fisk i samme vægtklasse, som vores hjemlige sandart. Nilaborren kan blive op imod 2 meter, og der er blevet fanget eksemplarer, der vejer op til 200 kg. En voksen Nilaborre kan derfor fortære en hel del mindre fisk, og Nilaborren går heller ikke af vejen for egne artsfæller.
Vandhyacinterne og folkemord
I 1989 blev søen desuden invaderet af vandhyacinter, som oprindelig kommer fra Brasilien; planterne lægger sig som et tykt tæppe på lavt vand. I 1998 var 80% af Ugandas 300 km lange søbred dækket. Planterne giver store problemer for fiskeriet og for det ugandiske vandkraftværk ved søens afløb. Samlet set giver faldet i antallet af planktonspisende cichlider, forurening og vandhyacinternes vækst store økologiske problemer. Der er fare for iltsvind og for, at flere fiskearter uddør. Flere internationale bistandsorganisationer har siden 1990'erne arbejdet for at redde søen. Et særligt problem opstod i 1994, da mange lig fra folkemordet i Rwanda flød ud i søen og udgjorde en sundhedsrisiko.
Forskere mener, at fældning af skove er skyld i, at vandhyacinten (Eichhornia crassipes) spreder sig i Viktoriasøen. De har opdaget, at store mængder frigjorte næringsstoffer giver vandhyacinten så gode livsbetingelser, at den allerede har kvalt en stor del af søens liv. Der er fundet store kvælstof og fosforrige aflejringer, som tilfører vandhyacinten næring, og forskerne mener, det er fældningen af skov langs søens bredder, der forårsager, at regnen skyller muld og næringsstoffer ud i søen. Vandhyacinten er ifølge forskerne en flydende ukrudtsplante, som har dækket store områder af søen. Den forhindrer fisk og plankton i at få ilt og sollys, og det mindsker variationen af vigtige vandplanter. Derudover skaber planten udklækningssteder for malariasmittende myg og snegle som er værtsdyr for bilharziose, som er en menneskeparasit, som angriber lever, lunger og øjne. Der er nu bestræbelser i gang for at få genplantet søens og de tilstødende vandløbs bredder med træer, der kan holde igen på udvaskningen af muld og næringsstoffer.
Viktoriasøen's cichlider
Cichlider er meget almindelige i Viktoriasøen, en masse af de cichlider arter der lever i der har tilpasset sig alle de forskellige levesteder i søen og viser en bred vifte af forskellige udseende og adfærd. Hvis du ønsker at holde Viktoria cichlider er det vigtigt, at du undersøger de særlige arter, som du er interesseret i, da deres krav vil variere betydeligt afhængigt af, hvilken del af søen, de bor. Nogle Viktoria cichlider findes langs kysten, hvor de lever i huler og sprækker, mens andre arter foretrækker de åbne farvande eller sandbund og dets forladte skaller. Skøn viser, at der er mindst 200 forskellige cichlide arter i Viktoriasøen, og mange forskere og akvarister tror, at de vil finde endnu flere arter i fremtiden, fordi Victoria søen er langt fra grundigt udforsket af videnskaben. Forurening, overfiskning og et forstyrret økosystem true dog det vilde liv i Viktoriasøen og mange arter vil dø ud, før vi har en chance for at opdage dem.
Alle Viktoria cichlider vil dog sætte pris på den samme vand kemi. Viktoriasøen er fyldt med en høj grad af opløste mineraler fra det omkringliggende område, og vandet er derfor meget hårdt. Hvis du har blødt vand fra hanen, og har behov for at øge hårdheden kan du enten købe en kommerciel buffer fra din fisk butik, eller brug naturligt forekommende såsom koraller, kalksten og skaller som akvarium dekorationer. Vandet i Victoriasøen er alkalisk, og du bør holde pH-værdi mellem 7,2 og 8,6 i akvariet.
Da Viktoriasøen er en meget stor sø vil de enorme vandmasser forhindre enhver hurtige ændringer i vandes kemi, temperaturer osv. Viktoria cichlider kan tilpasse sig nye betingelser, men ændringerne er nødt til at være små og gradvist. Gør det muligt at pH-værdien i akvariet for at skifte hurtigt mellem 7,2 og 8,6 er farligt for fisk, selv om det er teknisk inden for deres foretrukne pH-interval. Vandets temperatur skal holdes mellem 22 - 28 grader.
Nogle af Viktoria cichliderne er blevet opdrættet i akvarier. Astatotilapia brownies anses for at være en af de nemmere af Victoria cichlidene at få til at gyde. Astatotilapia brownies har udviklet sig i Viktoriasøen og kan findes ingen andre steder i verden. Da den ikke bliver større end 12 centimeter er det forholdsvis nemt at give den et forholdsvis stort akvarium, hvor den vil trives. Astatotilapia brownies plejede at være kendt som Haplochromis brownies og er stadig undertiden omtales som en "Haplo Cichlid". Neochromis rufocaudalis er en anden Viktoria cichlide, der er kendt for at gyde i akvarier. Hold mindst tre Neochromis rufocaudalis hunner med en han er tilrådeligt, da hannerne kan chikanere hunnerne i yngleperioden. Neochromis rufocaudalis cichlider sælges undertiden som "Nigricans".
En af myterne med Victoria cichlider er, at de krydser for et godt ord, det passer ganske enkelt ikke. Man skal selvfølgelig tænke sig om, så man ikke sætter for nært beslægtede arter sammen, men det gælder jo for fisk fra alle geografiske områder, men der har været uheldige eksempler fra nok til, at disse cichlider har fået et særligt uheldigt, og egentlig lidt ufortjent ry.
Da Viktoriasøen er en meget stor sø vil de enorme vandmasser forhindre enhver hurtige ændringer i vandes kemi, temperaturer osv. Viktoria cichlider kan tilpasse sig nye betingelser, men ændringerne er nødt til at være små og gradvist. Gør det muligt at pH-værdien i akvariet for at skifte hurtigt mellem 7,2 og 8,6 er farligt for fisk, selv om det er teknisk inden for deres foretrukne pH-interval. Vandets temperatur skal holdes mellem 22 - 28 grader.
Nogle af Viktoria cichliderne er blevet opdrættet i akvarier. Astatotilapia brownies anses for at være en af de nemmere af Victoria cichlidene at få til at gyde. Astatotilapia brownies har udviklet sig i Viktoriasøen og kan findes ingen andre steder i verden. Da den ikke bliver større end 12 centimeter er det forholdsvis nemt at give den et forholdsvis stort akvarium, hvor den vil trives. Astatotilapia brownies plejede at være kendt som Haplochromis brownies og er stadig undertiden omtales som en "Haplo Cichlid". Neochromis rufocaudalis er en anden Viktoria cichlide, der er kendt for at gyde i akvarier. Hold mindst tre Neochromis rufocaudalis hunner med en han er tilrådeligt, da hannerne kan chikanere hunnerne i yngleperioden. Neochromis rufocaudalis cichlider sælges undertiden som "Nigricans".
En af myterne med Victoria cichlider er, at de krydser for et godt ord, det passer ganske enkelt ikke. Man skal selvfølgelig tænke sig om, så man ikke sætter for nært beslægtede arter sammen, men det gælder jo for fisk fra alle geografiske områder, men der har været uheldige eksempler fra nok til, at disse cichlider har fået et særligt uheldigt, og egentlig lidt ufortjent ry.
Opsætning af baljen
Du skal normalt have mindst 200 liter som en god balje størelse for Viktoria cichlider, og som sædvanlig med cichlider, jo større jo bedre. Den mindste balje skal være omkring 100 cm lang, 45 cm bred og 50 cm dyb. Mere plads betyder mere naturlig adfærd, færre kampe, og mere vellykket opdræts forsøg.Med hensyn til baljens stilarter, har du tre muligheder: Den første er et fællesskabsbalje, hvor forskellige arter lever sammen, og disse kan se dejligt ud, men man løber en stor risiko for hybridisering. Den anden er en avlsbalje, hvor kun en art er opretholdt, normalt et harem bestående af en enkelt han og flere hunner. Dette er et godt valg for den akvarist, der ønsker at studere samt holde en enkelt art. Endelig er der den geografiske balje, der simulerer Viktoriasøen som levested med sin stenede kyster, sandede senge, mellemliggende zoner sand med spredte store sten, områder med undersøiske vegetation, og så videre. Mange akvarister vælge sort grus eller knust rød granit grus som deres bundlag, men det er ikke det eneste egnede substrat. Mange cichlider foretrækker en sandbund, da det ligner deres naturlige habitat.
Planter til baljen
Mange Viktoria cichlider elsker også at grave op planter, eller spise dem. Vallisneria, Java Fern, Ceratophyllum og Crinum og planter fra Anubias familie og vil dog normalt gøre sig godt i en Viktoria biotop, så længe du plante dem i potter. Alle disse planter kan bruges til at definere områder og give skjulesteder.
Kilder: Gyldendal, Den Store Danske, National Geographic og Berlingske Tidende.
OPDATERET den 21-09-2010