Alkalisk Vand.
Er en benævnelse for vand med en pH værdi over 7, hvilket ofte skyldes en koncentrering af opløste salte, typisk af kalcium eller magnesium. Se også under Hårdt vand.
Art.
Er en systematisk betegnelse for fisk som har samme udseende og kan formere sig indbydes. Flere arter samles i en slægt. Inden for en art kan der være flere underarter og varianter.
Artemia.
Kaldes også saltsøkrebs. Det er et lille saltvandskrebsdyr som er god føde for alle fiskelarver. De findes levende, frosne eller som tørrede æg.
Benplader.
Er relativt store plader indlejret i skindet på fiskens side. det har den samme funktion som skæl.
Biotop.
Er et bestemt stykke natur. Et biotop akvarie er hvor man efterligner en bestemt lokation, f.eks bredzonen i Rio Negro. Et biotop akvarium kan kun indeholde fisk og planter der lever det samme sted i naturen og under samme vilkår.
Biparental mundruger.
Betegnelsen for mundrugende cichlider der er fælles om udrugningen af ungerne. Typisk går hunnen med æggene i munden indtil disse klækker. Derefter tager hannen ungerne i munden, indtil ungerne er fuldt udviklet.
Blødt vand.
Betegnelsen for vand, hvis indhold af mineraler og salte er lavt. Blødt vand er nødvendigt for mange tropiske fisk, for at bringe disse i leg. F.eks er det kun muligt at yngle discus i blødt vand. Blødt vands hårdhedsgrad ligger mellem 1 - 5 GH
Brakvand.
Blanding mellem salt- og ferskvand.
Brunalger.
Klasse af alger omfattende ca. 265 slægter med 1500-2000 arter. De fleste vokser i havet.
Brystfinder.
Parrede finner som er placeret på hver side af kroppen bag gældelåget, mellem bugfinnerne og rygfinnen.
Bug.
Maven på fisken. Er nogen gange lysere eller markeret med en kraftig farve end resten af kroppen.
Bugfinner.
Parret finner som er placeret fortil på bugen mellem hoved og gat.
Carnivor.
arter der lever af andre vertebrater eller invertebrater (kødædere)
Piscivore hører under den carnivore gruppe og består af arter der lever af andre fisk.
Endemisk.
betyder at arten ikke findes andre steder.
Familie.
Er en systematisk betegnelse for en gruppe af slægter.
Fedtfinne.
Er en lille ekstra finne som er placeret mellem rygfinnen og halefinnen.
Finnestråle.
Blød eller hård trådagtig struktur som støtter vævet i finnerne. Nogle hårde finnestråler fortsætter ud over kanten af finnevævet, som pigstråler.
Fiskelaver.
Er nyklæggede fisk betegnes for fiskelarver. Når de bliver lidt større bliver de betegnet som yngel.
Fremavlet.
Kan også benævnes kultiveret. Bruges om fisk, der ikke forekommer naturligt men er skabt af akvarister ud fra målrettet avlsarbejde.
Gat finne.
Er en nekelt lodret finne der er placeret gat og halefinne.
Gonopodium.
Er en særlig udformning af gatfinnen hos hannerne af de levendefødende. Hannerne bruger den til at befrugte hunnerne med.
Gyde.
Er et andet ord for æglægning.
Gælle.
Blodfyldt organ som bruges til optage ilt fra vandet til fiskenes blod.
Gællelåg.
Yder forbenetstruktur som daækker over gællerne. Mellem gællelåget bagkant og fiskens krop er en åbning som benævnes for gællespalten.
Halefinne.
Er en enkelt finne som er placeret bagtil på fisken.
Halerod.
Den bagerste del på fiskens krop. Er udgangspunkt for halefinnen.
Herbivor.
Arter der æder planter.
Huleleger.
Betegnelsen for fisk der lægger deres æg i en hule. Enten i en trærod, et sneglehus eller mellem klipper.
Hvidt vand
Betegnelse for vandtype hvor vandet har en meget lav sigtbarhed grundet afvaskning fra bjergene som farver vandet hvidt. Typisk for de floder af Amazonfloden der udløber fra Andesbjergene i vest. Denne relativt unge bjergkæde afgiver stadig en masse støv og bjergral som floderne fører med sig. Vandet i hvidvandsfloder kan have en relativt høj pH værdi (over 7).
Hårdt vand.
Betegnelsen for vand, hvis indhold af mineraler og salte er højt. Det vand der kommer ud af vores vandhaner, er hårdt vand, med en hårdhedsgrad der ligger mellem 15 - 25 GH.
Invertebrater.
hvirvelløse dyr (insekter, larver etc.)
Klart vand.
Betegnelse for vandtype hvor vandet er klart. Klartvandsfloder løber ofte gennem åbne områder. Sigtbarheden er god, over 4 meter og pH værdien ligger typisk mellem 6 og 7. Læs mere her...
Ledningsvand.
Betegnelsen for det vand der kommer ud af vores vandhaner.
Klippekyst.
Områder i store søer, typisk nær kysten som typisk huser mange fisk p.g.a. de mange skjulesteder. Udbredt i store afrikanske søer, Tanganyika, Malawi og victoria søen.
Larytintorgan.
Er et ekstra organ nogle fisk har for at kunne optage ilt fra atmosfærisk luft.
Ledningsevne.
Vandets evne til at lede strøm øges med vandet indhold af salte. Blødt vand har en lav ledningsevne. Mens hårdt vand har en høj ledningsevne. Enheden måles i Microsiemens.
Levendefødende.
Er en betegnelse for en fisk der føder levende unger, hunfisken bliver befrugtet med hannens gonopodium og æggene udviklerssig inde i hendes mave.
Længde.
Længden af en fisk måles som afstanden mellem snuden og den bagerste del af halefinnen.
Malawisøen.
Stor sø i Afrika. Indeholder mange cichlidearter der lever endemisk til denne sø.
Monogam.
Betegnelse for fiskearter der lever parvis.
Mundruger.
Er betegnelsen for fisk,(typisk cichlider) hvor hunnen efter gydning opsamler de befrugtede æg i munden indtil de klægges. Nogle arter tager også den levende yngel ind i munden for at beskytte dem i starten. Denne yngleadfærd ses især indenfor cichlidefamilien, men også labyrintfisken chokoladegurami er mundrugende.
Omnivor.
Arter der æder alle former for føde (levende, dødt, planter etc.)
Overgangszone.
Omtales somregel i forbindelse med de store afrikanskle søer. Dette er zonen mellem klippekyst og de frie vande. Her lever et væld af fisk, og bunden er dækket af store afrundet sten i alle størrelser.
pH-værdi.
Betegnelsen for vandets indhold af kalk.
Vandet i troperne har oftest en lav pH-værdi på mellem 5 og 6,5. pH-værdien i det vand der kommer ud af vores vandhaner ligger mellem 7 og 9. Vandet i f.eks Tanganyikasøen ligner meget vores vand med hensyn til pH-værdi
Polygam.
Betegnelse for fiskearter hvor hannen har flere hunner eller omvendt.
Regnbueskær.
Er en lysreflektion i alle regnbuens farver fra en fisk. Det skyldes en reflektion af lyset fra guaninkrystaller indlejret i fisken skæl.
Rygfinne.
Er en finde paceret midt imellem hoved og halefinnen. Den kan godt bestå af en eller flere finner.
Sandbundzone.
Omtales somregel i forbindelse med store søer, typisk tanganyika, Malawi og Victoriasøen. Zonen som består af store områder med sandbund. Her lever en del cichlidearter - bl.a.visse sneglehuslegende arter.
Salinitet.
Er en betegnelse for vandets indhold af salt. Det måles i promille. Ferskvand har et lavt indhold af salinitet (o-1 promille), havvand har et højt indhold af salinitet (30-38 promille)
Saltholdig.
Er vandets indhold af salt. Angives enten som vægtfylde eller som salinitet.
Sidelinie.
Udgøres af en række porer, som gennemborer hvert skæl i en vandret skælrække midt langs fiskens side og helt ud på hovedt. Det kan opfatte trykbølger og bruges til navigation.
Sort vand.
Betegnelse for vandtype, hvor vandet er meget mørkt (brunt) men klart. Typisk for visse dele af Amazondeltaet. Farven fremkommer ved store mængder af nedfaldne blade og trærødder der afgiver humusstoffer til vandet, der både farver vandet mørkt, men også er med til at gøre vandet meget blødt og surt.
Skalpel.
Er en betegnelse for en skarp forbenet udvækst på hver side af haleroden hos kirurgfisk.
Skumrede.
En samling af små skumbobler, som nogle fisk producerer til beskyttelse af æg og larver.
Skægtråde.
Er en trådagtig udvækst omkring fiskens mund. Bruges til fødesøgning.
Skæl.
Er en fællesbetegnelse for små runde forbenede strukturer indlejret i fiskens skind. Den beskytter fisken imod stød, slag m.m.
Slægt.
Er en systematisk betegnelse for en gruppe af arter.Flere slegter samles i en familie.
Spirulina.
Ferskvandsalge der vokser i ferskvandssøer i Mexico, Afrika, Mellemamerika og Kina. Indeholder mange næringstoffer og vitaminer.
Stimefisk.
Er en betegnelse for fisk som permanent eller midlertidigt svømmer i stime med artsfæller.
Substratleger.
Betegnelsen for fisk der lægger deres æg på lige åbne flader. blade af planter, i en grube i sandet, eller på en sten.
Surt vand.
Er en benævnelse for vand med en pH værdi under 7, Hvilket ofte skyldes en nedbrydning af dødt plantemateriale i akvariet, eller at der er brugt tørvemos som filtermateriale.Typisk findes surtvandsbiotoperne i regnskovsbækkene og floderne især i Sydamerika og Vestafrika.
Svælgtænder.
Er særlige tænder i svælget hos karpefisk. De bruges til at knuse føde, men er også vigtig ved artsbestemmelse.
Svømmeblære.
Er et indre luftfyldt organ hos fisk der bruges til at regulere fiskens vægtfylde.
Tanganyikasøen.
Stor sø i Afrika. Indeholde mange cichlidearter, der lever endemisk til denne sø
Underart.
Er en betegnelse for fisk som, primært grundet geografisk adskillelse, har udviklet sig lidt forskelligt inden for den samme art, dvs. en naturlig opdeling af arten. Se også variant.
Variant.
Er en betegnelse for fisk som er en særlig udforming af en art. Bruges typisk om fremavlede fisk med særlige farver eller finner. Se også underart.
Vertebrater.
Hvirveldyr (fisk)
Viktoriasøen.
Stor sø i Afrika, indeholdte mange cichlidearter indtil for få år siden, da nilarborren blev lukket ud i søen og er nu ved at have udryddet de fleste arter.
Æglægger.
Er en betegnelse for som gyder æg, der befrugtes og klækker efter gydningen. Ægpletter, er små ægformede pletter på gatfinnen, fx hos hanner af mundrugere.
Er en benævnelse for vand med en pH værdi over 7, hvilket ofte skyldes en koncentrering af opløste salte, typisk af kalcium eller magnesium. Se også under Hårdt vand.
Art.
Er en systematisk betegnelse for fisk som har samme udseende og kan formere sig indbydes. Flere arter samles i en slægt. Inden for en art kan der være flere underarter og varianter.
Artemia.
Kaldes også saltsøkrebs. Det er et lille saltvandskrebsdyr som er god føde for alle fiskelarver. De findes levende, frosne eller som tørrede æg.
Benplader.
Er relativt store plader indlejret i skindet på fiskens side. det har den samme funktion som skæl.
Biotop.
Er et bestemt stykke natur. Et biotop akvarie er hvor man efterligner en bestemt lokation, f.eks bredzonen i Rio Negro. Et biotop akvarium kan kun indeholde fisk og planter der lever det samme sted i naturen og under samme vilkår.
Biparental mundruger.
Betegnelsen for mundrugende cichlider der er fælles om udrugningen af ungerne. Typisk går hunnen med æggene i munden indtil disse klækker. Derefter tager hannen ungerne i munden, indtil ungerne er fuldt udviklet.
Blødt vand.
Betegnelsen for vand, hvis indhold af mineraler og salte er lavt. Blødt vand er nødvendigt for mange tropiske fisk, for at bringe disse i leg. F.eks er det kun muligt at yngle discus i blødt vand. Blødt vands hårdhedsgrad ligger mellem 1 - 5 GH
Brakvand.
Blanding mellem salt- og ferskvand.
Brunalger.
Klasse af alger omfattende ca. 265 slægter med 1500-2000 arter. De fleste vokser i havet.
Brystfinder.
Parrede finner som er placeret på hver side af kroppen bag gældelåget, mellem bugfinnerne og rygfinnen.
Bug.
Maven på fisken. Er nogen gange lysere eller markeret med en kraftig farve end resten af kroppen.
Bugfinner.
Parret finner som er placeret fortil på bugen mellem hoved og gat.
Carnivor.
arter der lever af andre vertebrater eller invertebrater (kødædere)
Piscivore hører under den carnivore gruppe og består af arter der lever af andre fisk.
Endemisk.
betyder at arten ikke findes andre steder.
Familie.
Er en systematisk betegnelse for en gruppe af slægter.
Fedtfinne.
Er en lille ekstra finne som er placeret mellem rygfinnen og halefinnen.
Finnestråle.
Blød eller hård trådagtig struktur som støtter vævet i finnerne. Nogle hårde finnestråler fortsætter ud over kanten af finnevævet, som pigstråler.
Fiskelaver.
Er nyklæggede fisk betegnes for fiskelarver. Når de bliver lidt større bliver de betegnet som yngel.
Fremavlet.
Kan også benævnes kultiveret. Bruges om fisk, der ikke forekommer naturligt men er skabt af akvarister ud fra målrettet avlsarbejde.
Gat finne.
Er en nekelt lodret finne der er placeret gat og halefinne.
Gonopodium.
Er en særlig udformning af gatfinnen hos hannerne af de levendefødende. Hannerne bruger den til at befrugte hunnerne med.
Gyde.
Er et andet ord for æglægning.
Gælle.
Blodfyldt organ som bruges til optage ilt fra vandet til fiskenes blod.
Gællelåg.
Yder forbenetstruktur som daækker over gællerne. Mellem gællelåget bagkant og fiskens krop er en åbning som benævnes for gællespalten.
Halefinne.
Er en enkelt finne som er placeret bagtil på fisken.
Halerod.
Den bagerste del på fiskens krop. Er udgangspunkt for halefinnen.
Herbivor.
Arter der æder planter.
Huleleger.
Betegnelsen for fisk der lægger deres æg i en hule. Enten i en trærod, et sneglehus eller mellem klipper.
Hvidt vand
Betegnelse for vandtype hvor vandet har en meget lav sigtbarhed grundet afvaskning fra bjergene som farver vandet hvidt. Typisk for de floder af Amazonfloden der udløber fra Andesbjergene i vest. Denne relativt unge bjergkæde afgiver stadig en masse støv og bjergral som floderne fører med sig. Vandet i hvidvandsfloder kan have en relativt høj pH værdi (over 7).
Hårdt vand.
Betegnelsen for vand, hvis indhold af mineraler og salte er højt. Det vand der kommer ud af vores vandhaner, er hårdt vand, med en hårdhedsgrad der ligger mellem 15 - 25 GH.
Invertebrater.
hvirvelløse dyr (insekter, larver etc.)
Klart vand.
Betegnelse for vandtype hvor vandet er klart. Klartvandsfloder løber ofte gennem åbne områder. Sigtbarheden er god, over 4 meter og pH værdien ligger typisk mellem 6 og 7. Læs mere her...
Ledningsvand.
Betegnelsen for det vand der kommer ud af vores vandhaner.
Klippekyst.
Områder i store søer, typisk nær kysten som typisk huser mange fisk p.g.a. de mange skjulesteder. Udbredt i store afrikanske søer, Tanganyika, Malawi og victoria søen.
Larytintorgan.
Er et ekstra organ nogle fisk har for at kunne optage ilt fra atmosfærisk luft.
Ledningsevne.
Vandets evne til at lede strøm øges med vandet indhold af salte. Blødt vand har en lav ledningsevne. Mens hårdt vand har en høj ledningsevne. Enheden måles i Microsiemens.
Levendefødende.
Er en betegnelse for en fisk der føder levende unger, hunfisken bliver befrugtet med hannens gonopodium og æggene udviklerssig inde i hendes mave.
Længde.
Længden af en fisk måles som afstanden mellem snuden og den bagerste del af halefinnen.
Malawisøen.
Stor sø i Afrika. Indeholder mange cichlidearter der lever endemisk til denne sø.
Monogam.
Betegnelse for fiskearter der lever parvis.
Mundruger.
Er betegnelsen for fisk,(typisk cichlider) hvor hunnen efter gydning opsamler de befrugtede æg i munden indtil de klægges. Nogle arter tager også den levende yngel ind i munden for at beskytte dem i starten. Denne yngleadfærd ses især indenfor cichlidefamilien, men også labyrintfisken chokoladegurami er mundrugende.
Omnivor.
Arter der æder alle former for føde (levende, dødt, planter etc.)
Overgangszone.
Omtales somregel i forbindelse med de store afrikanskle søer. Dette er zonen mellem klippekyst og de frie vande. Her lever et væld af fisk, og bunden er dækket af store afrundet sten i alle størrelser.
pH-værdi.
Betegnelsen for vandets indhold af kalk.
Vandet i troperne har oftest en lav pH-værdi på mellem 5 og 6,5. pH-værdien i det vand der kommer ud af vores vandhaner ligger mellem 7 og 9. Vandet i f.eks Tanganyikasøen ligner meget vores vand med hensyn til pH-værdi
Polygam.
Betegnelse for fiskearter hvor hannen har flere hunner eller omvendt.
Regnbueskær.
Er en lysreflektion i alle regnbuens farver fra en fisk. Det skyldes en reflektion af lyset fra guaninkrystaller indlejret i fisken skæl.
Rygfinne.
Er en finde paceret midt imellem hoved og halefinnen. Den kan godt bestå af en eller flere finner.
Sandbundzone.
Omtales somregel i forbindelse med store søer, typisk tanganyika, Malawi og Victoriasøen. Zonen som består af store områder med sandbund. Her lever en del cichlidearter - bl.a.visse sneglehuslegende arter.
Salinitet.
Er en betegnelse for vandets indhold af salt. Det måles i promille. Ferskvand har et lavt indhold af salinitet (o-1 promille), havvand har et højt indhold af salinitet (30-38 promille)
Saltholdig.
Er vandets indhold af salt. Angives enten som vægtfylde eller som salinitet.
Sidelinie.
Udgøres af en række porer, som gennemborer hvert skæl i en vandret skælrække midt langs fiskens side og helt ud på hovedt. Det kan opfatte trykbølger og bruges til navigation.
Sort vand.
Betegnelse for vandtype, hvor vandet er meget mørkt (brunt) men klart. Typisk for visse dele af Amazondeltaet. Farven fremkommer ved store mængder af nedfaldne blade og trærødder der afgiver humusstoffer til vandet, der både farver vandet mørkt, men også er med til at gøre vandet meget blødt og surt.
Skalpel.
Er en betegnelse for en skarp forbenet udvækst på hver side af haleroden hos kirurgfisk.
Skumrede.
En samling af små skumbobler, som nogle fisk producerer til beskyttelse af æg og larver.
Skægtråde.
Er en trådagtig udvækst omkring fiskens mund. Bruges til fødesøgning.
Skæl.
Er en fællesbetegnelse for små runde forbenede strukturer indlejret i fiskens skind. Den beskytter fisken imod stød, slag m.m.
Slægt.
Er en systematisk betegnelse for en gruppe af arter.Flere slegter samles i en familie.
Spirulina.
Ferskvandsalge der vokser i ferskvandssøer i Mexico, Afrika, Mellemamerika og Kina. Indeholder mange næringstoffer og vitaminer.
Stimefisk.
Er en betegnelse for fisk som permanent eller midlertidigt svømmer i stime med artsfæller.
Substratleger.
Betegnelsen for fisk der lægger deres æg på lige åbne flader. blade af planter, i en grube i sandet, eller på en sten.
Surt vand.
Er en benævnelse for vand med en pH værdi under 7, Hvilket ofte skyldes en nedbrydning af dødt plantemateriale i akvariet, eller at der er brugt tørvemos som filtermateriale.Typisk findes surtvandsbiotoperne i regnskovsbækkene og floderne især i Sydamerika og Vestafrika.
Svælgtænder.
Er særlige tænder i svælget hos karpefisk. De bruges til at knuse føde, men er også vigtig ved artsbestemmelse.
Svømmeblære.
Er et indre luftfyldt organ hos fisk der bruges til at regulere fiskens vægtfylde.
Tanganyikasøen.
Stor sø i Afrika. Indeholde mange cichlidearter, der lever endemisk til denne sø
Underart.
Er en betegnelse for fisk som, primært grundet geografisk adskillelse, har udviklet sig lidt forskelligt inden for den samme art, dvs. en naturlig opdeling af arten. Se også variant.
Variant.
Er en betegnelse for fisk som er en særlig udforming af en art. Bruges typisk om fremavlede fisk med særlige farver eller finner. Se også underart.
Vertebrater.
Hvirveldyr (fisk)
Viktoriasøen.
Stor sø i Afrika, indeholdte mange cichlidearter indtil for få år siden, da nilarborren blev lukket ud i søen og er nu ved at have udryddet de fleste arter.
Æglægger.
Er en betegnelse for som gyder æg, der befrugtes og klækker efter gydningen. Ægpletter, er små ægformede pletter på gatfinnen, fx hos hanner af mundrugere.