SYGDOMME
Hvorfor laver min fisk krumspring?
Sygdom hos fisk kan optræde i mange forskellige varianter, et af de første ting du bør gøre hvis du observerer sygdom i akvariet er at foretage et vandskift på 1/3 af indholdet. Herefter kan du sætte ind med yderligere behandling såfremt dette ikke har hjulpet.
Tegn på sygdom:
*Fisken skrabe mod dekorationer, klipper eller på siden af baljen.
*Der er synlige pletter, læsioner, stykker, eller hvide pletter på fiskene krop eller finner.
*Fiskens hale eller finner synes flosset i kanterne eller afbryde, forsvundet.
*Fiskene gisper i overfladen af vandet.
*Gæller, der er oppustede eller opsvulmede og gælle væv er røde eller endda en grålig farve.
*Fastspændt finner
*Fisk bliver pludselig rigtig fedt.
*Fiskene nægter at spise i mere end 2 dage. Fiskene hvirvler rundt eller svømmer sidelæns.
Nedenfor er beskrevet de mest almindelige sygdomme hos fisk, samt behandlingsmulighederne. Ved de fleste af sygdomstyperne er vandskiftet ikke nok i sig selv, men skal kombineres med medicin.
Forskellige sygdomme
Bugvattersot:
Udspilet bug, Skælrejsning, Evt. udstående øjne. Sygdommen er uhelbredelig. Angrebne fisk fjernes og aflives straks for at undgå smitte.
Finneråd:
Fisken finner begynder at få hvide kanter eller begynder at trævle, hvilket resulterer i at finnerne bliver kortere og kortere. Behanddling fortages med ESHA2000.
Fiskene gnider sig:
Fiskene gnider sig mod sten og rødder i akvariet, hvilket er et tegn på, at de har fået parasitter. Behandlingen er relativ let, og foretages ved at tilføre akvariesalt til vandet.
Forgiftning:
Fiskene står og "patter" i overfladen, eller har svært ved at holde balancen. Dette kan være tegn på almindelig forurening i akvariet (nitritforgiftning), eller tilførelse af en eller anden form for giftig substans (f.eks. sæbe, der er meget giftigt for fisk i selv meget små mængder). Behandlingen vil i dette tilfælde være, at skifte 1/3 - 1/2 af vandet, afvente tre dage og foretage endnu et vandskift. Herefter burde fiskene være raske igen, såfremt de ikke nåede at blive for hårdt medtaget.
Gælleorm:
Fiskene står stille samme sted, eventuelt lige under vandoverfladen. Gællerne pumper kraftigere end normalt, selv når de ikke lige har spist. Behandling foretages med Vita-furan. Tre dage efter behandling foretages et vandskift.
Hul i hovedet:
Hulsyge hos chiclider, mineral stof mangelsygdom – ofte i forbindelse med angreb i tarmen. Fisken har huller i hovedet og/eller små sår på hovedet. Behandling foretages med en kombinationen af Flagyl (metronidazoel) og Chloramphenicol (Chloromycetin).
Hvide pletter (forkølelse):
Fiskene er besat med små hvide prikker. Sygdommen er sandsynligvis indført i akvariet udefra, men kan også opstå som følge af for dårlig vandkvalitet. Skift noget af vandet og tilfør Polyplet eller Odimor til vandet.
Indvoldsorm:
Første tegn på indvoldsorm er en hvidlig, trådlignende afføring. Herefter stopper fiskene med at spise og bliver tyndere og tyndere. Behandling foretages med Hexa-ex. Tre dage efter behandling foretages et vandskift.
Malawi bloat:
Det første symptom er som regel et tab af appetit, Der efter er en unormal hævelse af maven (deraf navnet-bloat), en øget respirationsfrekvens, hvid stribet afføring, og fisken sidder på bunden af baljen. Røde mærker omkring fiskenes's anus kan
også fremkomme. Behandling foretages med Metronidazol (Emtryl eller Flagyl).
Læs mere om Malawi bloat HER
Neonsyge:
Sygdommen angriber især karpelaks. På yngel af karpelaks kan angreb ses ved, at ungerne skruer sig op gennem vandet for derefter at falde mod bunden. Sygdommen er uhelbredelig. Angrebne fisk fjernes og aflives straks for at undgå smitte.
Svamp:
Fiskene har hvide vattotlignende vækster på kroppen, munden eller finnerne. Der er tale om fungus, en svampeart der er relativt let at behandle, hvis behandling sættes ind i tide. Svampen opstår som følge af for dårlig vandhygiejne (med mindre der er tale om sort molly, der er særdeles følsom overfor denne sygdom). Først og fremmeste foretages et vandskift, herefter behandles med Polyfungus.
Udspilet bug, Skælrejsning, Evt. udstående øjne. Sygdommen er uhelbredelig. Angrebne fisk fjernes og aflives straks for at undgå smitte.
Finneråd:
Fisken finner begynder at få hvide kanter eller begynder at trævle, hvilket resulterer i at finnerne bliver kortere og kortere. Behanddling fortages med ESHA2000.
Fiskene gnider sig:
Fiskene gnider sig mod sten og rødder i akvariet, hvilket er et tegn på, at de har fået parasitter. Behandlingen er relativ let, og foretages ved at tilføre akvariesalt til vandet.
Forgiftning:
Fiskene står og "patter" i overfladen, eller har svært ved at holde balancen. Dette kan være tegn på almindelig forurening i akvariet (nitritforgiftning), eller tilførelse af en eller anden form for giftig substans (f.eks. sæbe, der er meget giftigt for fisk i selv meget små mængder). Behandlingen vil i dette tilfælde være, at skifte 1/3 - 1/2 af vandet, afvente tre dage og foretage endnu et vandskift. Herefter burde fiskene være raske igen, såfremt de ikke nåede at blive for hårdt medtaget.
Gælleorm:
Fiskene står stille samme sted, eventuelt lige under vandoverfladen. Gællerne pumper kraftigere end normalt, selv når de ikke lige har spist. Behandling foretages med Vita-furan. Tre dage efter behandling foretages et vandskift.
Hul i hovedet:
Hulsyge hos chiclider, mineral stof mangelsygdom – ofte i forbindelse med angreb i tarmen. Fisken har huller i hovedet og/eller små sår på hovedet. Behandling foretages med en kombinationen af Flagyl (metronidazoel) og Chloramphenicol (Chloromycetin).
Hvide pletter (forkølelse):
Fiskene er besat med små hvide prikker. Sygdommen er sandsynligvis indført i akvariet udefra, men kan også opstå som følge af for dårlig vandkvalitet. Skift noget af vandet og tilfør Polyplet eller Odimor til vandet.
Indvoldsorm:
Første tegn på indvoldsorm er en hvidlig, trådlignende afføring. Herefter stopper fiskene med at spise og bliver tyndere og tyndere. Behandling foretages med Hexa-ex. Tre dage efter behandling foretages et vandskift.
Malawi bloat:
Det første symptom er som regel et tab af appetit, Der efter er en unormal hævelse af maven (deraf navnet-bloat), en øget respirationsfrekvens, hvid stribet afføring, og fisken sidder på bunden af baljen. Røde mærker omkring fiskenes's anus kan
også fremkomme. Behandling foretages med Metronidazol (Emtryl eller Flagyl).
Læs mere om Malawi bloat HER
Neonsyge:
Sygdommen angriber især karpelaks. På yngel af karpelaks kan angreb ses ved, at ungerne skruer sig op gennem vandet for derefter at falde mod bunden. Sygdommen er uhelbredelig. Angrebne fisk fjernes og aflives straks for at undgå smitte.
Svamp:
Fiskene har hvide vattotlignende vækster på kroppen, munden eller finnerne. Der er tale om fungus, en svampeart der er relativt let at behandle, hvis behandling sættes ind i tide. Svampen opstår som følge af for dårlig vandhygiejne (med mindre der er tale om sort molly, der er særdeles følsom overfor denne sygdom). Først og fremmeste foretages et vandskift, herefter behandles med Polyfungus.
