Baggrundsbyggeri
af Jan Bøgh
For mig har det altid været en del af hobbyen at lave mest muligt selv. Det må være det samme gen, som får folk til at lave modeller af skibe, lave små alpepartier i haven osv. Som det fremgår andet steds på denne side, ynder jeg selv at lave mine akvarier. Og derfor er det oplagt at jeg ikke går ned i en akvariehandel og køber en 'Back to Nature'-baggrund eller lign. - men i stedet for vælger at bygge den selv.
Jeg har gennem årene eksperimenteret meget med opbygning af akvarieinteriøret (læste for nyligt at denne sport kaldes for aquascaping) idet, jeg har gjort brug af forskellige materialer og metoder.
Den metode, jeg vil beskrive her består i opbygning af en baggrund til afrikanske sø-cichlider - altså en klippekyst, som jeg forestiller mig at den kan se ud dernede i Great Rift Valley. Vel vidende at det gør den ikke. Naturen er nemlig alt alt for stor til at den med fordel kan importeres til vores små beholdere. Så jeg forsøger ligesom de impressionistiske malere (al sammenligning i øvrigt ikke tilsigtet :-): formidle et indtryk af hvad jeg opfatter som en klippekyst mere end at tilstræbe at den skal ligne noget 'ægte klippekyst'.

Materialet jeg bruger er forskellige former for skummaterialer: flamingoplader og PU-skum samt almindelig fliseklæber - evt. lidt cementfarve. Desuden bruger jeg ofte lidt groft grus til at overfladebehandle med til sidst. Af værktøjer er der brug for en kniv, en stålbørste og en pensel samt en spand og en rørepind til fliseklæberen.
I øvrigt kan forskellige redskaber til at kradse med være brugelige - en pind, et stemmejern, en gaffel, eller hvad der nu er nærmest for hånden.
I øvrigt kan forskellige redskaber til at kradse med være brugelige - en pind, et stemmejern, en gaffel, eller hvad der nu er nærmest for hånden.
Jeg har prøvet at lave baggrunde, der kan fjernes ligesom de kommercielle produkter. Men jeg er kommet til den konklusion at jeg får det flotteste resultat, når jeg arbejder med faste baggrunde. Og i praksis er man under alle omstændigheder alligevel nødt til at klæbe baggrunde a la 'Back to Nature's fast med silicone, så det gør ingen forskel. Fordelen ved faste baggrunde er, at de langt lettere kan bygges, så der løber partier ud u akvariet. Og dette er efter min opfattelse noget af det, der for alvor flytter perspektivet, så der bliver visuel dybde i konstruktionen. Så jeg starter altså med at klæbe flamingo på hele bagsiden af akvariet. I begyndelsen købte jeg som regel noget meget tykt flamingoplade og så kradsede jeg strukturen ud. I dag benytter jeg lige så ofte en tynd plade, hvorpå jeg limer strukturen. Men det er lidt en temperementssag. Hvis jeg ønsker at få en forrevet lava-agtig sag med masser af huler og kringelkroge, benytter jeg den sidste model, ønsker jeg et mere roligt udseende, så reducerer jeg normalt en tyk plade.
Billederne til højre viser forskellen: det øverste viser et eksempel, hvor en klippevæg er udkradset af 100 mm flamingoplade, hvorimod det nederste viser en baggrund opbygget med forskellige flamingostumper på en ganske tynd 10 mm. plade

Når jeg starter gør jeg mig først nogle overvejelser over hvor langt frem dekorationen skal gå på sideruderne. Men som regel ender det med at jeg starter med at klæbe flamingoplade på både bagside og siderne i akvariet.
Som klæbemiddel kan benyttes siliconemasse, PU-skum eller PU-lim. Da jeg under alle omstændigheder ender med at bruge PU-skum (en dåse koster under en flad 10'er i Jem&Fix), benytter jeg som oftest en lillebitte klat af denne skum som lim. Det fungerer i øvrigt også glimrende til at lime flamingostykker på med, når man skal til at bygge baggrund op. Man kan med fordel sørge for at bygge rum til placering af filtre mv. ind i konstruktionen.
T.v. ses et eksempel på et akvarium, hvor der er brugt en masse stumper flamingo samt en klat PU-skum her og der. Bemærk det trekantede rum til filtret. Husk i den forbindelse at lave til- og afløb fra filtret. Det gøres med fordel fra begyndelsen, da man så kan sikre at disse bliver usynlige.

Efter afhærdning (med min tålmodighed har jeg vedtaget, at det betyder dagen efter, selv om jeg udmærket ved at PU-skum ikke er færdighærdet endnu - men det har aldrig voldt problemer) plejer jeg med en stålbørste at kradse alle overflader, så alle kanter og flader rundes af. Det laver et frygteligt svineri, da flamingokuglerne, der dannes ved kradseprocessen er umulige at styre. Brug evt. en støvsuger til løbende at fjerne flamingokuglerne. Gem dog et par håndfulde, Rørt sammen med lidt fliseklæber udgør de en fremragende porøs letvægtscement, hvis der nu skulle være en sprække, man senere i processen gerne vil have fyldt ud.
Når man så småt er ved at være tilfreds med resultatet skal man til at give det overflade. Til dette bruges en fliseklæber (kan købes i ethvert byggemarked). Nogle sværger til det ene produkt, nogle til et andet. Jeg er temmelig ligeglad, så normalt benytter jeg den ganske almindelige billige standard All-fix. Ikke fordi jeg mener den er bedre, men fordi den ligger fremme i mit normale byggemarked.

Når baggrunde er tilstrækkelig tyk (normalt 3 lag) plejer jeg at smide sand på den våde klæber. Herved kan jeg få en overfladestruktur, der sær mere ægte ud. Jeg har benyttet alt fra fint strandsand til temmelig groft grus. Og det virker det hele - så prøv at eksperimenter. Jeg har også en enkelt gang prøvet at drysse fint spagnum ud over en våd baggrund - det virker fint, hvis det bliver dubbet på plads med en let hånd.
Når jeg er helt færdig lader jeg akvariet stå et par døgn ved stuetemperatur, hvorefter det får lov at stå natten over med vand. Har jeg god tid, skifter jeg vandet en enkelt gang og lader det stå en nat til - men det er nu ikke altid. Da jeg principielt er betænkeligt ved at pH skulle stige voldsomt måler jeg denne i det sidste vand. Er den under 9, er akvariet klar til brug (kontroller dog pH inden du hælder fisk i - det SKAL være stabil inden du befolker akvariet)
Klik på miniaturebillederne herunder, hvis du vil se dem i fuld størrelse.