ROVCICHLIDER FRA VIKTORIASØEN
Nu er der skrevet så meget om rovcichlider fra Malawisøen, derfor syntes jeg at vil fortælle lidt om nogle af de rovcichlider som findes i og omkring Viktoriasøen.
De fleste har hørt om den meget omtalte Nilaborre (Lates niloticus). Det er en rovfisk der bliver helt op til 2 meter lang og vejer 200 kg. I 1954 blev Nilaborren, importeret og sat ud i Viktoriasøen i et forsøg på at øge fiskeriudbyttet. Eksperimentet var en økonomisk succes. Nilaborren formerede sig hurtigt, var nem at fiske og dens hvide fileter eksporteres i dag over hele verden. I dag udgør den ca. 50% af antallet af fisk i søen. Da Nilaborren er en rovfisk, elsker den cichlider, den har desværre udryddet mange arter. Nilaborren er ikke en rovfisk 100%, da der ikke er så mange cichlider tilbage har den tilvendet sig til at tage andre fødeemener.
I Viktoriasøen har Nilaborren ingen naturlige fjender, og fisken, som er en meget glubsk rovfisk, har hurtigt fået udryddet størstedelen af de mange mindre fisk, der levede i Viktoriasøen. Nilaborrebestanden i Viktoriasøen udkonkurrerede derfor de andre fisk i Viktoriasøen og er i dag den dominerende art i søen.
Oreochromis niloticus niloticus også kladet Nile tilapia er en hurtigt voksende art, den kan leve i mange forskellige typer af vand, fra søer og floder til spildevands kanaler. Den er meget fleksible og kan gøre brug af en bred vifte af forskellige føde (herunder planter), men lever primært at planteplankton og alger. Selv om Oreochromis niloticus niloticus betragtes som en ferskvandsfisk der har vist en stor tolerance over for salt og kan leve i brakvand. I naturen bliver den 60 cm men i akvariet omkring 35 cm, den kan lever i et temperaturområde på 13,5 - 33 ° C.
Oreochromis niloticus baringoensis er nem Tilapia at holde, den er endemisk til Baringosøen i Kenya, som er en satellit sø til Victoriasøen. Oreochromis niloticus baringoensis lever i meget lave ilt fattige vande hvor den lever af vegetabilsk føde, men i akvariet er denne fisk altædene, og jeg mener altædene. Oreochromis niloticus baringoensis er en stor fisk og sviner meget, så ugentlige vandskift er vigtige. Temperaturer fra 23-28 grader.
Enkelte rovcichlider er ret smarte. Det gælder bla. Oreochromis niloticus. Denne rovcichlide har en meget dyb krop med ret skarpe finne spidser. Det gør at den ikke er meget ubehagelig at have i mavesækken for de større rovfisk. Ved Lake Kioga har fiskere set en Nilaborre ligge og flyde død rundt ved vandoverfladen, hvor man senere har fundet Oreochromis niloticus i dens mavesæk.
Oreochromis aureus er naturligt hjemmehørende i Cameroun, Tchad, Egypten, Israel, Jordan, Mali, Niger, Nigeria, Saudi Arabien, og Senegal, i tropiske og subtropiske Afrika og Mellemøsten. man kan for eksempel støde på den i Jordan-dalen, den nedre Nilen, Tchad Basin, Niger og Senegal-floden. Oreochromis aureus lever i både ferskvand og brakvands miljøer, men den er mest almindeligt i ferskvand. Nogle få steder forekommer den faktisk i saltvand. Oreochromis aureus kan tåle en vandtemperatur på op til 41 grader C. Et mindste temperaturinterval på 20-22 grader C synes at være nødvendigt for at få den til at yngle.
De cichlide arter der er tilbage har lært at forsvare sig overfor rovcichliderne på en eller anden måde. Det kan være ved deres farver eller svømme sammen i store flokke og andre ting, men cichliderne er aldrig 100% i sikkerhed, for der mange rovfisk i Viktoriasøen og de er altid sultne.