Vidste du at ?
De fleste typer af kuglefisk er kun ca. 10 cm. lange. På engelsk kaldes de pufferfish, hvilket kommer af deres speciele egenskab, hvor de kan puste sig op (puff up). Når de bliver truet, så hiver de vand ind i deres krop og bliver derved dobbelt så store. Dette får dens fjender til at miste modet og de trækker sig normalt tilbage. Du vil også se fisken klappe halefinnen sammen og folde den ud – ligesom halen ofte bøjes til den ene side. Dette er en del af det varierede kropssprog og kan dække over alt lige fra sygdom og mishag til glæde og begejstring. Den kan puste sig gevaldigt – så meget, at man kan være helt bange for, om det pludselig siger ”bang” med en sprængt fisk til følge!