Cyphotilapia frontosa
Foto Lennart Axelsson
Frontosaen er endemisk i Tanganyikasøen og der findes et hav af forskellige fangstvarianter nogle af de mest kendte er Mpimbwe, Burundi, Moba, Zaire, Kitumba og en variant der skiller sig lidt ud fra de andre er den fra Kigoma, som har en stribe mere end de sædvanlige seks. Grundfarven er hvid med sorte lodrette bånd men hos nogle af varianterne som min egen er det sorte bånd næsten mørkeblåt og den hvide grundfarve har et lyseblåt skær. En balje til denne art bør ikke være mindre end 720 l. Sørg for enkelte store huler og masser af svømmeplads til denne cichlide. Fisken kan forekomme en lille smule sky.
Cichlide fakta
LATINSKE NAVN: Cyphotilapia frontosa.
ANDRE NAVNE: Blue Zaire, Blue Mpimbwe.
OPRINDELSESSTED: Tanganyika - Afrika.
STØRRELSE:
Han: 30 cm.
Hun: 25 cm.
pH: 7.5 - 9.3.
TEMPERATUR: 24 -26 c.
AKVARIUM: 720 liter.
AKVARIEZONE: Midterste zone.
YNGLEPLEJE: Hunnen lokkes hen i reden, når han ellers har fået bygget sig en. Hunnerne går i uger med ungerne i munden, det er ikke fordi de får mange unger, ca. 30 stk.
FODER: Muslinger, mysis, regnorme, rejer, stenbiderrogn, tunfisk og foderpiller med animalsk indhold.
ADFÆRD: Hannerne graver helt ustyrligt, og i akvariet vil de vende op og ned på alting. Ellers en rolig fisk.
KØNSBESTEMMELSE: Farverne er meget ens både hos hannen og hunnen. De er sort og hvidstribet og har en lys blå farve på kroppen og i finnerne.
BALJE KAMMERATER: Andre større cichlider, Synodontis maller er også velegnet selskab. Må ikke være i selskab med aggressive fisk eller fisk som er meget livlige.