FERSKVANDSROKKEN - EN FLAD FORNEMMELSE
Rokker (Rajomorphii) er bruskfisk ligesom hajer. Som kropsformen antyder, lever de fleste rokker på bunden, og de er derfor nødt til at indtage åndingsvand gennem sprøjtehullerne. De få arter i de frie vandmasser tager åndingsvandet ind gennem munden. De tilbringer størstedelen af deres tid inaktive, delvis begravet i sand, ofte flytter de kun med tidevandet. Rokkens farve afspejler almindeligvis bunden's skygge, der camouflere dem mod aggressive rovdyr.
Føden består især af bunddyr, fx muslinger og pighuder, som de let kan knuse. Rokken er udstyret med elektrisk sensorer der sidder omkring rokkens mund, disse organer kan rokken bruge til at finde potentielle byttedyr. Jagten foregår ved, at den skyder to finnelapper ud, der ligner smalle læber. Med lapperne roder den sandbunden igennem efter bløddyr og krebsdyr. Inde i munden sidder mange rækker flade tænder, som den bruger til at knuse bløddyr som muslinger
Nogle arter er ungefødende. Hos de æglæggende arter er de befrugtede æg anbragt i en firkantet kapsel med et horn i hvert hjørne. Ægkapslerne er forskelligt udformet hos de enkelte arter. Sæden overføres til hunnen gennem nogle forlængelser af
hannens bugfinner. Da klæknings tiden og også drægtigheds perioden er meget lang, og antallet af æg/unger er lille (under 20 stk), er rokker sårbare over for overfiskning. I visse områder ved Amazonas bliver øjeplettet pigrokke spist, men rokken bliver i højere grad fanget til akvarier. Dette kan vise sig at blive et problem, da man ikke avler på dem, det vil sige man tager kun vilde eksemplarer. Bestandene vil derfor falde, hvis ikke der kommer restriktioner. Det er navnlig brystfinnerne ("vingerne"), der spises.
Rokker kræver meget fri svømmeplads. Bundarealet er særlig vigtigt, det skal være stort og skal består af fint sand. Sandet skal være meget dybt for rokken skal kunne grave sig ned. Baljen skal være meget stort, for selv den mindste rokker kræver 700-800 liter men helst større. Vandet i baljen skal være meget rent og vandskift på 50% på kræves hver uge, Rokken lever i vand med
kraftig strøm, så dette skal efterlignes i baljen.
Rokken fladtrykte organer er sammensat af brystfinner der er sluttet til deres hoved og krop med den berygtet halespids. Rokker svømme ved at bevæge deres organer som en bølge, andre svinger deres sider som vinger. Halen kan også bruges til at manøvrere i vandet, men dens primære formål er beskyttelse. Halespidsen kan producere gift, som kan være dødelig for mennesker. I græsk mytologi, blev Odysseus den store konge af Ithaca, dræbt, da hans søn, Telegonos, slog ham med et spyd tippet med ryggen af en pilrokke.
Rokker kan leve i op til 25 år, blive 2 meter i diameter og veje 350 kg. Derfor er det ikke alle rokker man kan have i hjemme baljer, den mindste rokke er den Syd Amerikansk ferskvandsrokke Potamotrygon leopoldi som bliver 30 cm. i diameter. Hvis man vil holde rokker, skal man huske på at de kræver sandbund og det er særlig vigtigt, at men ikke holder rokker sammen med fisk der roder i sandet da det stresser rokken.
Nye undersøgelser har vist, at ferskvandsrokker er meget mere giftige end saltvandsrokker. Rokker bør kun holdes af virkelig seriøse akvarister der har sat sig fuldstændigt ind i hvad de har med at gøre og har forholdene til dem.
Kilder : Kattegatcentret, Wikipedia den frie encyklopædi, Den Store Danske