NÅR DU SKAL PÅ FERIE
Når du skal på ferie skal du selvfølgelig - som altid - sikre dig at dine fisk er i god en foderstand. Det gør du ikke ved at overfodre den sidst dag inden ferien, men ved at fodre så der er spist op. Hverken mere eller mindre. Det indebærer altså ikke at fodre ekstra, men blot at fodre fornuftigt. Samtidig bør du forinden ferien sikre dig, at du har foretaget de nødvendige vandskifte og selvfølgelig rengøring af din balje og filter. Vandskiftet kan med fordel fortages dagen før din afrejse - og bør for øvrigt være præcis samme mængde som normalt.
Fisk kan i modsætning til andre dyr som f.eks hunden, katten, kanariefuglen og kvælerslangen - sagtens klare sig alene i et stykke tid (en uge) og opskriften er rimelig simpel og involverer hverken de kære naboer eller familien. Lad være med at købe det såkaldte "weekend-foder" hos din lokale fiskepusher - det er fuldstændig værdiløst og spild af penge! Voksne, velnærede og sunde fisk kan sagtens klare sig uden mad i en uges tid og endda endnu længere.
Skal du være væk i længere tid (over en uge) og din(e) balje(r) bliver passet af uvidende, er det en god ting at:
* Måle foderet af i portioner.
* Slukke for varmelegemet (hvis det er om sommeren).
* Slamsuge bunden.
* Rense filtret og fortag et vandskift på 25%.
* Tilslutte en luftpumpe.
På denne måde skulle du være sikker på at dine fisk også lever når du kommer hjem.
Læs også bloggen MIN FEDE FERIE