Apistogramma - Dværgcichlider
Apistogramma er en dværg cichlide gruppe, der lever i et område fra det nordlige Sydamerika til de nordlige dele af Argentina, som omfatter Brasilien, Columbia, Ecuador, Peru og Venezuela. For de flestes vedkommende, lever de i blødt vand undtagen på skråningerne af Andesbjergene. De er altid på udkig efter et sted at skjule sig, såsom huler, sprækker og områder med lav overhængende planter eller under nedfaldne blade. Vandtemperaturen ligger normalt mellem 23 - 28 grader og vandet har en brunlig nuance.
Man kan holde godt Apistogramma i normal postevand, men til avl skal man forsøger at kopiere deres naturlige levesteder så tæt som muligt. Apistogramma findes kun i Sydamerika, men deres udbredelse dækker et stort område, som omfatter mange typer af levesteder og miljøer. Apistogramma er ret nem at holde, bare man overholder regelmæssige vandskift, ikke overbemander baljen og har en god filtrering vil der sjældent være problemer med denne fisk!
Man kan holde godt Apistogramma i normal postevand, men til avl skal man forsøger at kopiere deres naturlige levesteder så tæt som muligt. Apistogramma findes kun i Sydamerika, men deres udbredelse dækker et stort område, som omfatter mange typer af levesteder og miljøer. Apistogramma er ret nem at holde, bare man overholder regelmæssige vandskift, ikke overbemander baljen og har en god filtrering vil der sjældent være problemer med denne fisk!
Opsætning af baljen
Apistogrammas er små og kan være sagtens holdes i små baljer, men kun hvis du er dygtig nok til at holde en god vandkvalitet. Det kan være en vanskelig opgave i en lille balje, så det er tilrådeligt at holde dine Apistogramma cichlider i en mellemstor balje, medmindre du virkelig ved hvad du laver. Hvis at holde en god vandkvalitet er ikke noget problem for dig, kan en trio bestående af 1 han og 2 hunner være anbragt i en 54 liters balje.
Hold aldrig Apistogrammas sammen par vis med mindre du er parat til at fjerne en af fiskene når de yngler. På trods af denne fisks størrelse kræver den et balje hvor den har god plads. Det er en rolig fisk, men den kræver et territorium, så vil man holde flere en tre sammen skal man ha en større balje. Mange vælger at blande flere dværgcichlider sammen, og det kan man også godt, så længe man passer lidt på med hvilke man sætter sammen da de kan krydse.
Apistogramma cichlider vil ikke føle sig sikre uden skjulesteder og baljen bør derfor indeholde huler, sprækker og planter. Flydende planter er også værdsat. Tilføj også en urtepotte eller en kokosnød som de kan bruge til at gyde i. Hver Apistogramma skal have deres egen urtepotte/kokosnød, så antallet af urtepotter vil afhænge af, hvor mange fisk du holder sammen. Desuden skal man sørge for at lave territorier.
Når man indretter baljen skal man tage højde for, at fiskene danner territorier ved hjælp af de "naturlige" grænser, dvs. når du placerer rødder, planter, huler med mere. så lav nogle små afgrænsede områder. En plante som står midten i akvariet kan fra fiskenes synspunkt være en naturlig grænse, og man ender nemt op med en han som styrer hele baljen, og en anden han som kun har et lille hjørne hvis man ikke tager hensyn til dette! Desuden nyder de meget cirkulation i vandet, men ikke for meget da det vil føre til at fisken bliver stresset. pH skal ikke meget over 6, hvis man vil have dem til at yngle.
Når man indretter baljen skal man tage højde for, at fiskene danner territorier ved hjælp af de "naturlige" grænser, dvs. når du placerer rødder, planter, huler med mere. så lav nogle små afgrænsede områder. En plante som står midten i akvariet kan fra fiskenes synspunkt være en naturlig grænse, og man ender nemt op med en han som styrer hele baljen, og en anden han som kun har et lille hjørne hvis man ikke tager hensyn til dette! Desuden nyder de meget cirkulation i vandet, men ikke for meget da det vil føre til at fisken bliver stresset. pH skal ikke meget over 6, hvis man vil have dem til at yngle.
Af planter kan man i baggrunden kan ha Cabomba plantet i grupper, de er normalt anvend i stærkt oplyste baljer, men vil også vokse med dæmpet belysning. Sværd planter (Echinodorus) er fuldt ud tilfredse med lav belysning og findes i sortvands områder naturligt. Brug de større arter på bagsiden af baljen, men plant nogle af de små arter i forgrunden for at give en god effekt. Vallisneria ser flot ud i midten. Som flyde planter kan man bruge den tropiske Hornblad. Ellers kan man bruge : Hydrocotyle leucocephala, Heteranthera zosteraefolia, Myriophyllum elatinoides, Myriophyllum aquaticum, Mayaca fluviatilis og Alternanthera reineckii
Blødt vand
Som sagt vil Apistogramma cichlider helst ha blødt vand, for at opnå dette kan man bruge spagnum, det kan være medvirkende til at justere vandets hårdhed i positiv retning. Man enten bruge spagnum i filtret eller som bundlag, over det normale bundlag, jeg fortrækker at bruge det som bundlag da jeg syntes det giver en naturlig effekt, om man kan lide det er en personlig sag. Problemet er ved at bruge det som bundlag er, hvis fiskene roder i bundlaget hvirvler det op og gør vandet lidt grumset, det farver også vandet helt sindssygt, vandet bliver farvet som te, cola eller æblemost, altså som en rigtig sortvandsflod i Amazonas. Man kan også bruge Ketapang blade, ligesom trærødder og spagnum, vil Ketapang blade frigive rigelig mængder af garvesyre til vandet. Den garvesyrer påvirker pH-værdien, og du vil også se, hvordan vandet bliver mørkt, overflødigt at sige, er vand rig på garvesyre er værdsat af mange Apistogramma arter.
Man kan også bruge regnvand, og så er det gratis. Man kan ved at spæde ledningsvandet op med regnvand og filtrere over spagnum, lave de helt rigtige vandværdier til opdræt, for husk på at regntiden og den deraf følgende blødgøring af vandet, varsler legetidens start for mange Apistogramma arter. Når man skifter vand i baljen, og vil bruge regnvand skal man sørge for, at tagrenderne holdes nogenlunde rene, og at man ikke lige bor inde i storbyen, da regnvandet så kan være forurenet. Har man ikke mulighed for opsamling af regnvand, så kan man i stedet bruge vand fra et omvendt osmoseanlæg. Det gælder for både regnvand og vand fra osmoseanlæg, at man iblander ca. 25% hanevand. Dette gøres, for at give vandet en bufferevne og undgå store fald i pH, som ellers kan være en risiko. Regnvandet og osmosevandet har nogle lidt andre kemiske værdier end hanevand. Her menes, at de ofte har en lavere pH-værdi og samtidig en meget lav hårdhed. Begge er ting, som kan være med til at fremme æglægningen, samt være gode til at få æggene til at klække.
Hvordan få jeg dem til at yngle?
Vil du ha dine Apistogramma til at yngle, er den nemmeste metode er at købe en gruppe af unge Apistogramma og lade dem vokse op sammen. Sørg for at hver fisk har sit egen skjule stedet, da kan skændes en smule, når de bliver ældre. Hårde kampe er sjælden, især når hver fisk har et sikkert sted at skjule sig i. Hvis du ønsker at avle Apistogramma cichlidere, skal du helst give dem masser af levende foder. Du kan kombinere dette med høj kvalitet flage foder for at sikre en varierede ernæring. Hvis en af hunnerne bliver pludselig rigtig flot i farverne og viser dramatiske sorte aftegninger, så hold øje med, hvilke urtepotte hun synes at være mest interesseret i. Løft forsigtigt urtepotten noget uden at forstyrre henne mere end nødvendigt. Hvis du kan se æg, kan du fjerne alle de andre voksne fisk fra baljen, da de ellers kan spise æg eller yngel. Moderen kan forblive i baljen, da hun ikke vil spise hendes egne æg. Hvis hun spiser hennes egne æg, er det fordi de ikke var befrugtet og/eller befængt med svampe.
Befrugtede Apistogramma æg er farverige (som regel rød). Hvis moderen spiser hendes egne æg, vil hun sandsynligvis gyde igen snart og det andet eller tredje parti æg er normalt mere vellykket end det første. Der går normalt 10 dage før de klægges. Hvis man ikke flytter de andre fisk vil hannen forsvare hunnen og ungerne mod udefrakommende trusler. Man skal ikke kun ha et par sammen for så har hannen ikke nogen at forsvare hunnen fra, og han vil derfor forsøge at deltage i pasningen af ungerne. Dette vil hunnen se som et angreb, og hun vil i værste fald jage hannen til døde.
Pasning af unger
Hunnen passer ungerne, medens hannen forsvarer territoriet. Hannnen skal ikke komme for tæt på hunnen, der kan finde på at slå ham ihjel, på trods af størrelses forskellen på kønnene. Hunnen fører ungerne meget omhyggelig rundt i akvariet på jagt efter føde. Er foderet for stort, tygger hun det det og lade det passere ud gennem gællerne, så det lander midt i flokken. Bliver de forstyrret, forskrækket eller er der farer på fædre, giver hun signal til ungerne, der så lader sig falde til bunds og "ligger døde". Når faren er overstået, signalerer hun til og ungerne og de myldrer op og genoptager jagten efter føde. Ungerne er forholdsvis store, når de er fritsvømmende og kan tage nyklækkede artemia, fintsiede cyclops, knust tørfoder og afskallet artemia.
OPDATERET den 27-09-2010