Pelvicachromis humilis
"Gul kribensis"
Pelvicachromis humilis findes i mindre langsomt flydende floder i Guinea, Sierra Leone og den vestlige del af Liberia i Vestafrika. i form adskiller P. humilis sig fra de andre Pelvicachromis-typer, ved at være lidt mere langstrakt og med en karakteristisk hovedform. Hannerne kan opnå en størrelse på 13 cm, mens hunnerne, som er lidt mindre, bliver ca. 10 cm.
Cichlide information
Oprindeligt kommer Pelvicachromis humilis fra langsomt flydende småfloder med brunligt vand, hvor den lever mellem rødder og småsten, samt mellem grupper af klipper. Underlaget af vulkanske sand er nok svært at anskaffe til akvariet, men finkornet grus er da også godt nok.
Det er nødvendigt med mange gemmesteder, da hannen kan være meget hård mod hunnen når hun kurtiserer ham (især i starten). Hannen afviser hunnen meget ofte, og han vil tæve og jagte hende gennem akvariet!.
Pelvicachromis humilis er en pardannende substratleger som yngler i huler eller grotter. Størrelsen på indgangen til hulen/grotten betyder ikke noget, men de foretrækker huler med en vis højde. En stor hule med fladt loft er en fordel. Temperatur på +25 grader samt grøntfoder er uundværlige. Levende foder er et stort plus.
Cichlide fakta
LATINSKE NAVN: Pelvicachromis humilis.
ANDRE NAVNE: Gul kribensis.
OPRINDELSESTED: Øvrige Afrika, Guinea, Sierra Leone og Liberia.
STØRRELSE: 10 - 12 cm.
pH: 6,0 - 7,0.
TEMPERATUR: 25 - 28 ºC.
AKVARIUM: 128 liter.
AKVARIEZONE: Bund zone.
YNGLEPLEJE: Pelvicachromis humilis er en pardannede substratleger som yngler i huler eller grotter - æggene placeres oftest i hulens tag. Hunnen passer æg og larver, mens hannen forsvarer det ydre revir - så snart ungerne er fritsvømmende, deltager begge forældre i den videre yngelpleje, og fører ungerne rundt på jagt efter føde. Om aftenen leder forældrene ungerne tilbage til hulen.
FODER: Artemia, Cyclops, Flagefoder, Myggelarver, Rejemix og Spirulinaflager.
ADFÆRD: Aggressiv overfor arts fæller, især kan hannen være meget hård mod hunnen, ellers meget fredelig.
KØNSBESTEMMELSE: hannen er størst og har de mest udtrukne finner, mens hunnen udviser oftest den største farvepragt, kønsmodne hunner har en tydelig rosa eller rød mave.
BALJE KAMMERATER: Sammen med de fleste selskabsfisk, helst ikke sammen med andre cichlider.
OPDATERET den 19-07-10