Malawisøen
Malawisøen, Lake Malawi, tidl. Nyasa, Afrikas tredjestørste sø (efter Victoria- og Tanganyikasøen), 580 km lang og 25-80 km bred. Den ligger i den sydligste udløber af Rift Valley og er delt mellem Malawi, Tanzania og Mozambique. Vandspejlet ligger 470 m.o.h.; største dybde er 700 m. Fiskeri i søen er lokalt vigtigt. Især i Malawi er søtransporten af passagerer og gods af stor betydning. Her findes flere gode badestrande, som er grundlag for en del turisme.Ligesom de to andre store søer i Rift Valley er Malawisøen geologisk set meget ung og biologisk særdeles interessant. Bl.a. findes 500-600 arter af cichlider. Nær den mozambiquiske søbred ligger Likoma Islands som en malawisk eksklave; i alt 20 km2. Øerne bebos af småbønder og fiskere, hvis ler- og stråhytter står i stærk kontrast til en stor katedral i nygotisk stil, opført 1911 til den anglikanske mission.
De forskellige Malawi biotoper
Malawi biotopper kan inddeles i mange grupper, De øverste meter, klippekyst uden sediment, klippekyst med sediment, med nedfaldent træ, overgangszonen, sandområde med planter og sandzonen. Jeg vælger at gøre det nemt, jeg har inddelt biotopperne i tre grupper som jeg kort vil beskrive herunder, de tre biotopper er, overgangszonen, klippekyst og
Sandzonen.
Overgangszonen
er sand og store sten kombineret så der er svømmeplads og frilagte sandområder evt. også med Vallisneria.
Fisk: Cynotilapia og Labidochromis, Protomelas, Aulonocara stuartgranti mange a Lethrinops, Buccochromis samt Nimbochromis polystigma.
Klippekysten
har generelt så meget vandbevægelse at her er det en god ide med ret kraftige powerheads eller cirkulationspumper.
Fisk: Labeotropheus trewavasae, Pseudotropheus saulosi, Protomelas, Haplochromis, Tyrannochromis og Nimbochromis linni.
Sandzonen
har mange forskellige fisk der lever af dyr som forekommer i sandet. I ynglesæsoner søger de ind på det lave vand hvor hannerne graver store reder.
Fisk: Lethrinops, Taeniolethrinops Placidochromis, Taeniochromis holotaenia og Sciaenochromis sp.
Sandzonen.
Overgangszonen
er sand og store sten kombineret så der er svømmeplads og frilagte sandområder evt. også med Vallisneria.
Fisk: Cynotilapia og Labidochromis, Protomelas, Aulonocara stuartgranti mange a Lethrinops, Buccochromis samt Nimbochromis polystigma.
Klippekysten
har generelt så meget vandbevægelse at her er det en god ide med ret kraftige powerheads eller cirkulationspumper.
Fisk: Labeotropheus trewavasae, Pseudotropheus saulosi, Protomelas, Haplochromis, Tyrannochromis og Nimbochromis linni.
Sandzonen
har mange forskellige fisk der lever af dyr som forekommer i sandet. I ynglesæsoner søger de ind på det lave vand hvor hannerne graver store reder.
Fisk: Lethrinops, Taeniolethrinops Placidochromis, Taeniochromis holotaenia og Sciaenochromis sp.
Opsætning af baljen
Baljen bør ikke være under 200L, Dekorering af baljen er forholdsvis nemt, da der reelt set kun skal bruges, sten (kalksten) og sand, ingen planter eller trærødder, men Malawisøen er en meget stor sø, næsten på størrelse med Danmark og der findes også områder med planter, sump og træ. Bundlaget kan være kvartssand eller ”sandblæsersand” i kornstørrelsen 0,8 – 1,2 mm. Stenene placeres så de danner huler, da disse er vigtige for hannernes revirer og hunnerne kan gemme sig. Hvad angår planter, så er der ingen på klippekysten. Der findes kun planter i overgangszonen og i sandzonen. Hvis man vil have planter skal de være meget hårdføre, ellers bliver de spist. Vandets pH er ca. 7.5-8.0, og temperaturen bør ligge imellem 26 – 28 °C. I Malawisøen er der meget vandbevægelse og derfor skal man også bruge en kraftig pumpe eller powerhead, en tommelfingerregel er at akvariets vandmængde skal igennem filtret 3-4 gange i timen, gerne mere. Hvis man har maller, skal man helst ha små trærødder, som de kan raspe af, hvilket er nødvendigt for deres tarmsystem.
Fisk til baljen
Arterne i en Malawi biotop kan deles op i 5 kategorier, Mbuna, Utaka, Lethrinops, Rhamphochromis og Haplochromis, hvor Mbuna nok er de nemmeste at starte med, da man kan ha dem i et 200L, Mbuna er de mest aktive af Malawi cichliderne. At have et Mbuna balje svarer farvemæssigt til at have en saltvandsbalje bare uden den store omkostning. Nogle af de andre arter som f.eks Rhamphochromis bliver meget store (30-40cm) og Lethrinops er lidt sarte. En sammen sætning af Mbuna kunne være, 1,3 Labidochromis caeruleus, 1,2 Maylandia zebra, 1,2 Melanochromis auratus, 1,2 Cynotilapia afra Nkhata Bay og 1,2 Pseudotropheus sp. Hvis man vil ha maller kan man holde Malawi-mallen (Synodontis njassae), det er en flot og fredelig fisk, den kan holdes med de fleste arter man skal bare huske på at den kan godt blive op til 25 cm.
Andre dyr til baljen
Hvis man vil holde andre dyr end fisk kan man også holde Malawikrabben (Potamonautes lirrangensis), Malawikrabben findes i hele søen hvor der er sten og klipper, fra få cm. vand og op til mindst 10 meter. Den kan godt lide at klippe lidt i planterne og grave i sandet, Malawikrabben kan gå med alle fisk fra Malawisøen i en STOR balje. Hvis man vil ha snegle, kan man bruge Malajsnegle (Melanoides tuberculata) eller Lanistes solidus, man skal bare sikker sig at man ikke har fisk sammen med sneglene, der ser dem som en god bid. Sidst men ikke mindst kan man også holde rejer (Caridina nilotica) men også her, skal man lige sikker sig først, at de ikke ender som foder.
Planter til baljen
Af planter kan man bruge Vallisneria typer, Vallisneria er en god og meget hurtigt voksende plante, hvilket hjælper til at begrænse algevækst og optager skadelige stoffer fra vandet, samtidigt giver de unger og mundrugere mulighed for at gemme sig. Ellers kan man bruge Anubias typerne, Java-bregne (Microsorum pteropus), Crinum calamistratum, C. natans, C. thaianum og den ”hammerslåede” Cryptocoryne (C. crispatula). Det en god ide at placere sten omkring rødderne, så fiskene har svært ved at grave dem op.
Se her under hvordan Malawisøen ser ud. Se flere videoer HER
OPDATERET den 06-08-2010