Otocinclus sp.
"Dværg sugemalle"
Otocinclus sp. er en dværgsugemalle som lever i Syd Amerika, fisken er plante- og algeæder. Det er en meget aktiv algeæder, der holder såvel bund som glasset frit for alger. Otocinclus sp. nyder også agurk og andet grønt, evt. sættes dette fast på glasset med en sugekop. Hold den ikke i akvarier uden planter, udover alger er den meget glad for artemia, ærter, stilken af brocolli og spinat. Fisken er meget fredelig og perfekt i små selskabs og reje baljer, da den ikke bliver særlig stor. Otocinclus sp. er et flokdyr og har det bedst med af være 5 eller flere sammen.
Malle information
LATINSKE NAVN: Otocinclus sp.
ANDRE NAVNE:
OPRINDELSESSTED: Syd Amerika. Colombia, Equador og Peru - Rio Ucayali.
STØRRELSE: 4 - 5 cm.
pH: 6 - 8.
TEMPERATUR: 22 - 28 c.
AKVARIUM: 54 liter.
AKVARIEZONE: På alle overflader.
YNGLEPLEJE: Æg afsættes på blade og glasruder. Klækker efter 48 timer. Det siges at lave temperaturer fremmer villigheden til at yngle.
FODER: Denne fisk lever stort set udelukkende af alger og madrester den finder på bunde. Spiser brun alger og grønne plet alger.
ADFÆRD: Meget fredelig.
KØNSBESTEMMELSE: Hanner normalt kortere og mere slanke end hunner.
BALJE KAMMERATER: De fleste selskabsfisk, også rejer.
OPDATERET den 08-08-2010